10 maj 2023
De nye PRO-sadler byder på mere komfort og bedre præstationer
Vi præsenterer den næste generation af PRO-sadler: PRO MSN Enduro (til venstre) og MSU E-MTB-sadler.
De nye Enduro- og E-MTB-specifikke sadler fra PRO vil sammen med en opdateret navngivning give rytterne komfort og effektivitet til at yde deres absolut bedste.
Med et let og samtidig robust udtryk repræsenterer disse to nye sadler det første blik på et nyt design og et navngivningssystem, der vil gøre det lettere for ryttere, sælgere og forhandlere at identificere sadler.
Ved hjælp af tre bogstaver og to tal forklarer PROs nye sadelnavngivning hver sadels tiltænkte disciplin, sadlens længde og den tilhørende siddeposition på cyklen samt de anvendte baser, skinner og polstringsmaterialer.
PRO MSN 1.3 Enduro-sadlen er udviklet i samarbejde med PROs MTB Community Riders og er en MTB-specifik, kort sadel, der er designet til en neutral position på cyklen. Den har en kulfiberforstærket base, skinner i rustfrit stål og slidstærk PU-polstring. PRO MSN 1.3 Enduro-sadlen er, som navnet antyder, ideel til Enduro og teknisk trailcykling takket være den korte sadellængde den neutrale siddeposition. Den neutrale position, sammenlignet med PROs sadler til en aggressiv, fremskudt eller opret position med kroppen, gør det muligt at cykle opad komfortabelt siddende i sadlen. Dette opnås ved at balancere trykfordelingen på hele sadlen.
Den korte sadellængde sikrer, at PRO MSN 1.3 Enduro er mindre tilbøjelig til at hænge fast i rytterens trailshorts på nedkørsler.
For at forbedre funktionaliteten yderligere har den en robust konstruktion med et slidstærkt PU-overtræk og PU-polstring. En bred, anatomisk udskæring hjælper yderligere med at reducere trykket på mellemkødet. Og for at forhindre, at der samler sig vand i udskæringen, har sadlen også et praktisk drænhul.
PRO MSU 1.3 E-MTB-sadlen er designet til moderne E-Enduro- og E-Trail-cykler med lang vandring. Den giver en opret position i sadlen – U'et i MSU står for Upright – og den er testet grundigt af PROs MTB Community Riders.
Ligesom PRO MSN 1.3 Enduro-sadlen har den en kort længde, en kulfiberforstærket base, skinner i rustfrit stål og et slidstærkt PU-betræk samt PU-polstring.
Den adskiller sig dog ved den siddeposition på cyklen, den passer til: Fordi ryttere på e-MTB bruger mere tid på at levere kraft siddende i sadlen og den lange affjedringsvandring på E-Enduro-cykler, er PRO MSU 1.3 E-MTB-sadlen optimeret til en opret kropsposition.
Det har ikke kun betydning for sadlens form, men også fordelingen og densiteten af dens polstring. PRO MSU 1.3 E-MTB-sadlen har også en bred anatomisk udskæring med et drænhul, der forhindrer vand i at samle sig i udskæringen.
Alle PRO-sadler har 30 dages tilfredshedsgaranti, og ligesom alle produkter fra PRO har de nye PRO-sadler en begrænset levetidsgaranti; baseret på 10 års forventet levetid.
PRO MSN 1.3 Enduro-sadel
PRO MSU 1.3 E-MTB-sadel
Brug venligst dette link for at downloade billeder i høj opløsning: https://media.shimano-eu.com/en-CEU/media_kits/230835